morgen

[tazu]

det var tidlig morgen tazu nærmest slæbte ham selv hen ad stien mod slottet han havde brugt hele natten på at diskutere man kunne tydeligt se at han var afkræftet men han havde et smil på læben han vidste dog godt det bare var en facade

[Anuja]

Anuja vandrede roligt gennem den stille park , et svagt smil var det man kunne se på hendes læber, længe siden havde det været hun havde set noget til nogen væsner og hun ønskede at føle glæden ved at såre et andet væsen igen, og så afligevel ikke, hendes mørke klæder sad tæt omkring kroppen på fulgte hver eneste af hendes bevægelser

[tazu]

han kiggede op han havde set en han vidste ikke rigtig hvem det var men han havde set en

[Anuja]

Hætten på den sorte kappe sad tæt hen over hendes lange mørke hår som snoredes sig pænt langt ned ad ryggen på hende, Anujas granit grå øjne var mørke og følelseskolde, dog havde Anuja altid haft en blidere side, dog mest når det kom hende til gode på den ene eller anden måde. Hendes skridt var rolige og kun en svag lyd kunne høres når hendes nøgne føder betrådte det bløde græs.

[tazu]

han gik roligt mod slottet han vidste at intet kunne ske ham i sidste uge havde han hyret en ny hær fører som nok skulle rydde lidt op i landet

[Anuja]

Anuja forsatte roligt sin gang hen over græsset, ikke lignede hun nogle nogle hærføre, mest af alt bare en pige

[tazu]

han satte sig ned på en bænk han havde ikke kræfterne til at gå alle hans sår fra kampen var helet men de sår der ikke var helet var også dem der gjorde mest ondt

[Anuja]

Anuja lod sit blik glide rundt i parken, hun stoppede op ved synet af en fremmed mand på en bænk, ikke så hun hav for at være nogle trudsel, afligevel var hun mere opmærksom på havd der sket omkring hende end hun havde været før.

[tazu]

han kiggede op han så så gammel ud i øjeblikket han så en pige han havde set hende før han kunne bare ikke placere hende

[Anuja]

Anuja jo roligt sin hånd føre ned til en af sine utalige kaste kniv før hun roligt forsattet i samme retning som hun i forvejen havde været på vej i, kniven var lige lille nok til at hun kune skulde den i sin hånd

[tazu]

han kiggede op "dig der kom her" sagde han roligt man kunne høre hans trætte stemme han lignede en der ikke havde sovet i mange dage

[Anuja]

Anuja lod et kort vuderende blik glide hen over ham men nikkede så af målt som hilsen i det hun begav sig nærmere, hun forblev tavs end til hun var nået helt hen til ham " hvad vil du ? " spurte hun køligt uden at lade sit blik vige fra ham

[tazu]

han kiggede hende lige i øjnene "har jeg set dig før" hans vinger var sluttet helt op omkring hans sværd han lignede igen den konge han normalt lignede

[Anuja]

Anuja mødte køligt hans blik uden at lade det vige " anner det ikke, og det gør du tydeligvis heller ikke " svarede Anuja ligegyldigt

[tazu]

han kiggede længe på hende "du har et job i min hær" han kunne ikke rigtigt komme tættere på