|
|
Post by Anna on Oct 18, 2008 20:27:09 GMT 1
Hun kiggede tomt ud i luften i et par sekunder inden hun brød fuldstændig sammen. Tårende rendte ned af hendes kinder, hendes mave gjorde ondt, hendes følelser gik amok, hun kunne slet ikke holde styr på tid og sted. Af alle ting i verden var det det der kunne såre hendes mest, at hendes mand havde en anden.
|
|
|
|
Post by Rufus on Oct 18, 2008 20:31:04 GMT 1
Han smilte for sig selv hans plan havde virket. Han knugede hende blidt ind til sig "Såså det hele skal nok gå" sagde han blidt og kiggede på hende
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 18, 2008 20:32:56 GMT 1
Hun græd fortsat
"Det må ikke være sand, sig det ikke er det" sagde hun ulykkeligt og kiggede på ham med et bedene blik "Jeg vil ikke leve hvis det er sandt" hun begyndte at græde igen
|
|
|
|
Post by Rufus on Oct 18, 2008 20:34:52 GMT 1
"Jeg ville ønske jeg kunne" sagde han blidt og kiggede på hende som om han kunne forstå hende sorg. "Såså det hele skal nok gå, det er først når man opgiver livet det hele går galt" sagde han blidt og smilede lusket for sig selv det her virkede bedre end han havde troet
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 18, 2008 20:37:15 GMT 1
Hun græd ulykkeligt
"Jeg vil ikke leve, vær sød ikke at tvinge mig til det" sagde hun med en skælvene stemme "Hvor kunne han" sagde hun ulykkeligt
|
|
|
|
Post by Rufus on Oct 18, 2008 20:40:06 GMT 1
"Jeg vil ikke tvinge dig, men jeg er sikker på at du sagtens kan finde en der er lige så god som ham" trøstede han og kiggede på hende
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 18, 2008 20:42:45 GMT 1
Hun græd ulykkeligt
"Nej jeg kan ikke, han var sød, blid, kærlig. Det er der ikke mange der er overfor en som mig" sagde hun med en skælvende stemme
|
|
|
|
Post by Rufus on Oct 18, 2008 20:46:22 GMT 1
"Såså det skal nok gå sov på det og se hvad du vil imorgen så skal jeg nok se hvad jeg kan gøre og lov mig nu ikke at forsøge at begå selvmord i løbet af natten" sagde han blidt og bar hende hen til den bløde seng. Han lagde hende roligt ned i sengen og trak den bløde dyne over hende.
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 18, 2008 20:48:43 GMT 1
Hun hulkede. Hun kunne ikke love ham noget. Ikke sådan som hun havde det nu. Faktisk ventede hun bare på han ville gå så hun rive hendes håndled op igen.
|
|
|
|
Post by Rufus on Oct 18, 2008 20:49:32 GMT 1
"Og hvis du ikke lover mig det bliver jeg siddene på en stol hele natten" sagde han blidt og kiggede på hende
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 18, 2008 20:50:37 GMT 1
Hun kiggede på ham med våde øjne "Fint jeg lover det" sagde hun stille selvom hun ikke mente et ord af det
|
|
|
|
Post by Rufus on Oct 18, 2008 20:51:51 GMT 1
"Jeg bliver her alligevel jeg er ikke så sikker endu" sagde han og hentede en stol som han stilte lige ved siden af sengen. Han satte sig på den og smilte venligt til hende
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 18, 2008 20:53:39 GMT 1
Hun kiggede på ham
"Du kan da være ligeglad" sagde hun med en rystende stemme "Han ved ikke om jeg lever eller ej, så det kan da være ligemeget" hun kiggede ned "Jeg er ikke til gavn for dig"
|
|
|
|
Post by Rufus on Oct 18, 2008 20:54:36 GMT 1
"Jeg for intet ud af at lade dig dø" sagde han blidt. "Det er rigtig nok han ikke ved det, men hvem ved måske kan du alligevel få et skønt liv uden ham" sagde han blidt og smilte venligt til hende
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 18, 2008 20:56:40 GMT 1
Der løb en tåre ned af hendes kind
"Du får heller ikke noget ud af at lade mig leve. Jeg kan ikke få et ordenligt liv igen, ikke når jeg ved at jeg tilsynladene ikke kan elskes" sagde hun usikkert
|
|
