Freden

[Shadow]

Blake gik tur langs stranden, det kunne godt være at han var i light men det var han fuldstændig ligeglad med, han gik bare rolig og var iført det sorte tøj, samt en orange bluse med hætte. Hætten gik ned for hans øje, men kunne kun se nogle røde striber af hans hår. Hans hænder gik han med i lommen og sparkede lidt til sandet på stranden, engang imellem så han ud på havet med et roligt blik i øjnene. Han gik selv og nød freden som der var rundt omkring, stile og rolig og ingen til at forstyrre sig, han kunne egentlig sætte sig til at lave nogle formulare, men havde ikke lige lyst nu og der var heller ikke nogle idéer i hans hovede, han nød vel bare freden.

[Meria]

Meria stod ude i vandet ved stranden og samlede sten, muslinger og andre ting. Hendes hår hang løst og dansede i vinden, hun havde en hvid kjole på der efterhånden var blevet grå og sort fordi hun havde haft den så meget på. Hendes pose hun havde haft med til de ting hun samlede var halvt fyldt op med sten rav og østers. Østersne skulle Meria og den gamle kone spise siden de snart var løbet tør for mad og måtte bruge al deres tid på at finde mad, på de sidste har de måtte nøjes med urter og bær, men det mættede ikke nok og Meria var snart ved at blive lidt for tynd af en 13 årig pige at være.

[Shadow]

Blake rettede blikket mod en pige i hvid kjole, han smilte lidt, de var så den fred eller han kunne jo bare lade vær med at forstyrre hende, men han vidste jo udmærket godt at det ville han ikke kunne lade vær med, han havde jo det lille problem med at ville drille alle han mødt og det gjorde det ikke bedre at det var en pige. Han satte sig ned i sandet over mod hende og betragtede hende med et smil på læben, man kunne stadig ikke se hans ansigt for hætten, som også dækkede hans røde øjne.

[Meria]

Meria nynnede stille en vuggevise den gamle kone havde sunget for hende hvis hun blev ked af det eller havde slået sig. Hun frøs meget, men hun vidste at hun var nød til at samle mad hvis de skulle kunne klare sig det næste stykke tid. Hun vadede lidt rundt og fandt et sted hvor der lå tusindvis af østers der kunne spises. Hun kiggede på sin pose og smed nogen af stenene og muslingerne væk for at kunne få plads til østerne. Efter et lille stykke tid var hendes pose fuld af østers, hun begyndte roligt at gå ind imod strand kanten og blev lidt flov da hun så en dreng sidde der, der sikkert havde undret sig over hvorfor hun samlede østers. Hun skyndte sig hurtigt at pakke posen væk og sætte sig ved strand kanten. Hendes ben var fyldt med små rifter og blå mærker, hun kiggede grundigt på dem og prøvede at huske den remse hun engang havde lavet så de ville forsvinde

[Shadow]

Blake smilte lidt, da hun endelig fik øje på ham, han blev dog siddende og betragtede hende fra sin plads, han tog hætten af, da solen skinnede for meget, så det blev for varmt, han mørke hår kom frem og skinnede i solens lys, de røde striber, blev næsten blodrøde i solens lys, han tog jakken af og rejste sig op, han kunne godt se på hende at hun frøs. Han gik med rolige skridt hen til hende og lagde jakken om hende, så den ville varme hende. Han satte sig ved siden af hende, men ikke så tæt på hende igen, for han vidste ikke hvordan hun ville reagere på det. Han smilte venligt til hende og rettede blikket ud mod havet igen.

[Meria]

Hun blev lidt forskrekket da han lagde jakken om hende, men den var varm og blød. Hun smilte lidt til ham og mumlede
"Forsvind sår,
Forsvind syre,
Forsvind din stikkende synd
Fra helved du kom til helved skal du gå"
da hun var færdig med at mumle det forsvandt hendes sår, rifter og blå mærke lidt efter lidt

[Shadow]

Blake lyttede efter hendes remse og smilte lidt, det kunne se ud som om han havde fundet en der også var god til magi, han så ud mod havet, men betragtede hende ud af øjenkrogen med et mildt smil på læberne. Han kørte en hånd gennem håret, for at få det til at sidde igen efter at være klasket til hans ansigt, nu strittede hans hår mere end det havde gjort før.

[Meria]

Hun smilte lidt hendes remse havde virket godt og der var nu ikke et eneste sår, rift eller blåt mærke tilbage på hende hvide ben. "Tak fordi jeg måtte låne jakken" mumlede hun og kiggede ned i jorden, hun var ikke lige frem vant til at folk gad hjælpe hende. Nogen gange havde hun forbandet sin kunnen fordi at det skræmte folk væk og der var ingen der gad at hjælpe hende eller overhovedt at tænke på det

[Shadow]

Han så på hende med rolige øjne. "det var så lidt" sagde han med et venligt smil på læben, så ud på havet og bølgerne som begyndte at komme ind mod land, der var ved at komme en vind ind mod dem på stranden og bølgerne blev med tiden større, men de nåede dem stadig ikke, han så så lidt omkring for at se om de var de eneste på stranden. "hvad laver du egentlig herude, og så i så lidt tøj?" spurgte han og så på hende.

[Meria]

"Samler mad" mumlede hun og skævede lidt til posen med østerne bag hende. "Det her tøj er alt hvad jeg har lige nu, når man ikke har penge må man klare sig med folks slidte tøj" mumlede hun og kiggede på bølgerne der var ved at blive lidt højere

[Shadow]

Han undrede sig lidt over hvorfor hun gik og samlede mad på stranden, men han kendte nu godt til det ikke at have penge nok, sådan havde det også været for ham på et tidspunkt, men han klarede sig med at stjæle fra andres lommer, det havde han nu ikke noget imod. "kender det godt" sagde han og så ud over det smukke hav med alle bølgerne.

[Meria]

"Har du også besvær med maden?" spurte hun stille og kiggede lidt på ham. Drengen virkede meget sød og forstående måske vidste han hvordan det var at være fattig og altid gå sulten i seng, slide røven i laser bare for at få den mest usle løn nogen sinde.

[Shadow]

"jeg har levet på gaden lige så længe jeg husker" sagde han og så på hende med et lille smil på læben. "men sulte det har jeg ikke for har måtte bryde regler for at overleve, har engang været meget tynd, men er kommet efter det igen, man skal bare tro på det" sagde han og så ud over havet med et roligt blik i øjnene, han betragtede hver bølge som slog mod strandkanten.

[Meria]

"Den gamle kone jeg bor hos vil have alt gjort på den rigtige måde, så jeg går altid sulten i seng" mumlede hun og kiggede på bølgerne. Om et par timer ville de nå op til dem, men der var stadig lang tid til og det var rart bare at sidde og stire på bølgerne

[Shadow]

"måske du skulle prøve noget nyt, prøv at lade vær med at høre på hende, så kan det være at hun se hvordan det skal gøres så i ikke mere skal gå sulten i seng" sagde han med en rolig stemme og så på hende, han havde ikke noget imod at sidde og snakke her.