|
|
Post by Freja on Oct 10, 2009 20:45:25 GMT 1
Grene knækkede under Frejas fødder og sten skar ind i hendes net strømper, men hun var ligeglad, hun var ude i det fri, noget hun havde savnet meget. Hun satte målrettet kursen imod en sø hun kendte. Hun trak verjet dybt ned i lungerne og sprang elegant på hovedet i vandet.
/Hun har det samme tøj på som det på signaturet/
|
|
|
|
Post by Flint on Oct 10, 2009 21:01:37 GMT 1
flint kom stille gårn hen af en stig ved en sø han bemærked ikke kvinden flints lage ør stak ud han gik stille og sag om fig hed og krlæghed på elver sprov noget smom lød meget smukt og ga gen lyd i helle skoven så det liget af de sag for med for ham hans lange sorte hår lget vinden med
|
|
|
|
Post by Freja on Oct 10, 2009 21:09:17 GMT 1
Freja hørte godt nogle synge på Elvisk. Hendes sprog var blevet rustent igennem årene, men nogle af ordene kunne hun godt finde ud af hvad betød, andre kunne hun ikke. Hun lagde sig op på ryggen og flød og nynnede med på sangen.
|
|
|
|
Post by Flint on Oct 10, 2009 21:20:03 GMT 1
flint hørte straks af der var en der nynden med han sag som sagt stade med sig selv og gik hen til der vor nynnen kom fra og der lå en elver kvinden en som flint han slog øjne op da det var føste gang han hadt set en som ham selv.
|
|
|
|
Post by Freja on Oct 10, 2009 21:26:45 GMT 1
Freja som der kiggede op på stjernerne havde ikke lagt mærke til Flint, eller at han var stoppet med at synge. Hendes brune hår flød rundt om hendes hoved. Hun stoppede med at nynne da hun opdagede at der ikke blev sunget mere.
|
|
