en nyt famille med lem og en glæde

[tarondor]

det var en lige blivet morgen over " skoven" tarondor hvadt haft travt med af lave et rum til ders barn han viste af det sant ville komme for var maget stor eller det syntes han han var ved af få det siste ta på rumte og hans drage hadt født 2 unger så der var en til ders baren han hadt ringe på og den skinde flodt og kladt hans lange sølte hår skinden også af solens morgen grund han var lyklige for af lilith nu hadt de snat kendt hendanen i sat et et godt stykke tid og hun kunne stade få hjerte til af slå.

[Lilith]

Lilith gik roligt gennem skoven, hun skulle hen til Tarondor, da hun kunne mærke at det var ved at være tid til at føde. Hun stoppede op, da hun mærkede et hårdt spark i siden, først troede hun at det var barnet i hendes mave. Men det var det ikke. Hun vendte sig om og så lige ind i nogle sorte øjne. Hun skreg op, men så blev hun holdt for munden og trukket med ind i skovens mørke. Hun prøvede at slippe væk fra ham, men han havde et utroligt godt greb i hende. Til sidst lå hun bare stille, da hun ikke kunne gøre noget. Stille begyndte hun at græde. Manden satte sig ved siden af hende og holdt hende nede på jorden. Hun sprællede lidt, da hun bare ville væk. "Lig stille tøs!" sagde manden med et hård stemme. Hun vred sig, men sank så en klump og lå stille. Manden gav slip i hende og lod hænderne kører ned over hendes krop. Han stoppede ved maven og trak en kniv frem, det fik hende til at gå i panik, manden skulle da ikke skade barnet. "Det må De ikke, lad mig være, lad mig gå" sagde hun bedende, men så tog han fat i hendes hals og så fik hun problemer med at trække vejret. *Tarondor, hjælp mig* tænkte hun bedende, men var ikke rigtig sikker på, at det ville hjælpe hende.

[tarondor]

tarondor hørte nolge takke en kinv fram fra skoven han sprag ned af stingen og to sint svær han to også sin buge han viste af der kun en der kendent til af han var her ude et højt brøl kom fra hans dage da hun også adt hørt af hun kaldte på trandor. han to sin byge og skød fem pille af mod manden den ene på hans pen den anden i hans ryk g den siste slog kniven væk " HOLD DIG FRA HENDEN DIT SVIN " råbte han længer fra dem han høbed ikke han hadt gjort henden noget eller bantet han tak sit svær og begunte af sige nolge elver sprog som der ikke lod særlige vændlige han var rasene og fet kunne man hører nu viste han vad han virklige var i stand til overfor hende.

[Lilith]

Lilith skreg op, da manden faldt ned over hende. Han var dog stadig vågen, men han var skadet. Kniven lå lidt længere væk fra dem. Manden ømmede sig og det samme gjorde hun, da manden var landet lige ovenpå hendes mave. Hendes skrig blev mere smertefuldt, da hun bare fik mere og mere ondt i maven. Manden havde forlængst givet slip på hendes hals, så hun havde ikke problemer med at trække vejret længere. Hun bed sig i underlæben og sprællede lidt, da hun ville have ham væk. Hun var dog glad for at tarondor havde hørt hende. Hun blev mere rolig ved det, men det tog ikke hendes smerter, hun lukkede øjnene hårdt i, da manden brugte hende til at komme op og stå med. Da han havde rejst sig op, hev han hende op til og trak hende helt ind til sig. "Kom nærmere og hun mister sit barn og sit eget liv" sagde han med en hård stemme, og lagde sin hånd ned på Liliths mave. Hun vred sig, men han havde et godt tag i hende og skød Tarondor flere pile mod ham også selvom det ville komme fra ryggen, så ville det også gå lige igennem hende. Da han havde trukket hende så tæt ind til sig.

[tarondor]

han satte sine hænder ned på jorden og en masse grane om fangen lilith og beskytted henden de to henden stille ind til trædet og væk fra manden traondor skød nu fliger pille af da han ikke længer var ved henden " JEG SÆGE DU SKAL LADE HENDEN VÆR " han gem bordet ham og sta sit svær ind i ham " det her var en dum f*g talse " sag han og smed ham over i en bysk han fjernted grænden fra lilith " mine elsked " sag han stile og grap henden stille han lag hånden på hendens mave som så stor ud han løfted henden stille og gik ind i huset og der var de 2 drage ungre der så bekumre på tarondor der kom ind * hehehe tarondor det er tarondor mor * dragen ugne hoppe op af ham * BØEN KOM HER IND OG LAD DEM VÆR FRAD * dragerne løb ind til des moger tarondor selv lage lilith på sengen. og så end uolige på henden han kyssed henden stille

[Lilith]

Manden hørte man ikke rigtig mere til, han ømmede sig ikke engang eller flygtede fra stedet. Hans krop lå helt stille. Lilith omfavnede ham, og lagde sig roligt til rette i sengen, da de var hjemme. Hun smilte blidt til ham, men tog sig så til maven, da der kom et spark i hendes side og denne gang var det helt klart fra barnet, da det komme inde fra. Hun kneb øjnene sammen i smerte. "Godt du hørte mig" sagde hun stille og lukkede øjnene, da hun skulle bide smerten i sig, det var alt for hårdt og smertefuldt lige nu. "Tiden er kommet" sagde hun stille, men fik ikke sagt mere, ikke lige nu i hvert fald.

[tarondor]

han to stille hendens hånd og to stile tøje af henden så hun hadt det nemer for af prasser " det skal nok gå skat husk af parsse til " sag han stille og sprate hendens ben stille mens nem to fast i hendens hånnd han kyssed henden stille han to sig ikkeaf hun var nøget for han hadet set hendhen en gang " kom så skat " * KAN JEG HÆLP lilith * tænte stille hans drafe og dukked hoved fram fra en øbnigen

[Lilith]

Hendes hår ændrede helt farve, det blev pludselig kulsort, men det var ikke noget hun gjorde med hvile. Hun nikkede lidt til ham og bed tænderne sammen, det var ikke fordi, at hun havde den største energi til at føde lige nu, men hun blev jo nød til at prøve, der var ikke nogen anden udvej lige nu. Hun lukkede øjnene og begyndte at presse. Det gjorde ondt inde i hende, men det var på tide, at barnet skulle ud, så hun skulle ikke holde sig tilbage. Sige noget kunne hun hellere ikke lige nu, det havde hun slet ikke energi til.

[tarondor]

ja kom kom kom jeg kan begune af se lidt af hvoed " råbte han glad han hented hurtit nolge hånd klæder så bandet kunne få om kring " det skal nok gå jeg er hos os vi skal haver for ælder sammen " han kyssed henden stille og så ned på hendens skøde igen som bliv lidt støger "

[Lilith]

Lilith klemte omkring hans hånd og pressede videre, hun var glad for, at det så ud til at ville gå godt nok. Hun lå også ganske godt i sengen, så det skulle nok gå godt. Hun pressede mere, da hun gerne ville have det overstået og så ville hun gerne se ders barn. Hun lagde hovedet helt tilbage og pressede mere igennem. Barnet ville nok snart komme ud, så hun kunne slappe af igen og se deres barn.

[tarondor]

banet kom ud som et skud han lage hurtit et et hånd klæde om det " en dreng skat sdet bliv en dlige dreng " sag han og lage det sttill hved siden af dem det var en dople sneg. det grad stille men hldte op igen dadne bliv sat ned.

[Lilith]

Hun var glad for at det var overstået, men hun glædede sig vist for tidligt. Hun skreg på i smerte igen, og begyndte at presse igen. "D...det er... ikke ovre... endnu" sagde hun stammende, da hun skulle koncentrere sig over, at få det sidste barn ud. Hvis det var det sidste? Det regnede hun med, da hendes mave nu heller ikke havde været så stort, at der ville kunne være plads til tre børn.

[tarondor]

han holdte henden stille på mavem så nolge af de ver kunne stoppe stille han så lidt for bauste på henden skulle de vær to ind i henden hanbliv merer kald da det så ud til af vær tvlinger " kom skart den er snat ude bliv ved bliv ved skat " sag han og klimte hendens hånd.

[Lilith]

Lilith nikkede lidt med besvær og pressede mere til. Det var nu at barnet skulle ud. Nu kom hovedet frem. Det lettede lidt, så det ikke var så svært, for så var hun da kommet videre. Hun lod hænderne gribe fat i sengetøjet, for at optimere presset.

[tarondor]

han grap bandet og smilled stille " en pige skat " han to det og pakked det ind til henden og kage de ti små hved sinden af henden " er de ikke søde " sag han stilel og kyssed dem