Sulten

[Damien]

Damien stod ved siden af døren ind til kroen, han var gået i et med skyggerne. Det var en forbløffende mørk nat og man kunne knapt nok se en hånd for sig. Selvom lyset og musikken fra kroen gjorde at man let kunne finde vej hen til den. Damien stod med hænderne i lommerne og holdte øje med alle. Hans blå øjne var som to lys man ville kunne se på meget lang afstand. Månen var dækket af skyer og mennesker gik hele tiden ud og ind af kroen. Damien mumlede vredt da ingen af dem der kom eller gik ud eller ind af kroen så ud til at kunne give ham nok blod. Han havde ikke lyst til at drikke blod fra flere mennesker i aften, så indtil videre var han bare nød til at vente til der kom en der havde nok blod i sig og ikke var fuld. Folk var for fulde til overhovedet at bemærke ham, de fleste havde allerede fået lidt hjemmefra og andre var fyldt op inde fra kroen. Efter en time eller to fik Damien øje på en kvinde der så ud til at have nok blod til at kunne mætte ham. Han gik om bag hende og trak hende ind i skyggen af muren og satte tænderne i hende. Hun skreg, men det blev overdøvet af musikken og larmen inde i kroen. Han lagde hende inde i skoven og gik tilbage og stilte sig ved muren igen. Han smilte tilfreds og tørrede noget blod væk fra munden.

[Estellé]

Estellé kom roligt gående hen af gaden, hun var først lige stået op denne nat, og havde endnu ikke fundet et offer. Hendes mælkehvide, perfekte hud næsten lyste svagt i mørket og det samme gjorde de smukke, store blå øjne. De fleste kiggede en smule efterhende, hun så en smule ung af at være ude på denne tid. En lille, spinkel skikkelse der gik igennem gaderne, hvor stortset alt og alle var højere og mere robuste. Hun hadede at være fanget i den krop, en 15 årig pige når hun i virkeligheden burde være en kvinde. Det lange sorte hår bølgede svagt efter hende, og hun gik lettere lydløst, hurtigt. Hun lagde kort mærke til Damien, så ligeså godt i mørket som et menneskeville i dagslys, måske endda bedre. Dog ikke så meget som skævede hun til ham, gik blot ind, ville finde sit offer derinde. Det var synd at hun altid skulle ud om natten hvor alle de små børn sov, og hun var for doven til at bryde ind hver nat. Hun nynnede blidt for sig selv, havde en stemme der svøbte sig om dem der kunne høre den som blød, kølig og glat silke. Trods hende ringe skikkelse, de fleste kun lagde mærke til når de så hvor bleg hun var inden hun fik drukket, var hun mere end stærk nok til at kunne klare en voksen. Måske ikke alle voksne - Men nogen kunne hun da. Hun strøg kort et par fingre igennem det glatte hår der hang blidt ned af ryggen, hun havde intet andet på end en smuk, sort kjole der gik hende til anklerne, og så hendes små, sorte spidse sko.

[Damien]

Damien lagde godt mærke til pigen. Hun så for ung ud til at være ude på denne tid om natten, men hendes hvide hud sagde ham dog noget andet, han havde aldrig nogensinde set et menneske med så hvid og ren hud. Månen kom frem fra skyerne og lagde et klart lys over alting. Han kiggede stadig på pigen og studerede hende nærmere. Hun kunne ikke være mere end de 15 eller der omkring. Hun var måske vampyr efter hendes hud at mene.

[Estellé]

Der gik ikke længe inden hun kom uden for med en mand, på godt og vel tyve. Der skulle et trænet blik til at se at hendes smil og grin kun var en facade, skuespil. Hun havde brugt den gamle undskyldning at hun blot var faret vild, han havde tilbudt at følge hende hjem og dermed var hans skæbne forseglet, han havde fået lidt at drikke men kun nok til at han vrøvlede lidt, prøvede at lade fingrene føle omkring hendes liv, hendes ryg, lænd og bagdel hvilket hun dog hurtigt fik ham til at stoppe med ved at fjerne hans hånd, de drejede om et hjørne, hvor hun fik presset ham op af muren. Der var ingen, og det var kun en smal passage imellem et par af bygningerne dér. Hun havde presset ham op imod muren, han gav kun et lavmælt skrig fra sig inden han blot stivlede, for enhver ville det se ud som om de blot stod og krammede.. Kælede som hun havde lagt sin hovede imod hans hals, stod og sugede hvor hendes sorte hår dækkede for udsigten til hvad hun gjorde, med armene om hans hals. Der gik dog ikke ret længe inden hun slap ham, lod ham synke slapt sammen efter at have slikket de små stiksår rene. Hun havde fået varmen i kroppen, og en farve der lignede ethvert andet menneske, og havde ikke blot de hvide læber som før. Lyserøde, sunde læber og kinder. Hun sukkede nydende, sendte ham et kort blik og trak på skulderne, havde hurtigt fået ham over bag et par tønder der stod længere nede i gyden.

[Damien]

Damien gik ud fra muren og begyndte at gå ned af en gade med alle mulige lukkede butikker. Han kiggede uintresseret ind af et vindue til en butik. Nogen fulde mænd kom forbi ham og begyndte at råbte ting af ham og smidde nogen flasker efter ham. Han begyndte at blive vred og overfaldte dem hurtigt og suede deres blod ud. Der var heldigvis ingen der havde set det så Damien hev dem bare ud i en gyde og tørrede sig om munden for at få rester af blod væk.

[Estellé]

Hun gik roligt ud på gaden og så sig let omkring, lod et par fingre glide igennem hendes hår så det sad pænt igen. Hun fugtede let læberne der var lyserøde af blod og betragtede folk der gik forbi, lagde mærke til at personen der havde stået ved kroen var forsvundet. Hun begyndte roligt at gå ned af gaden igen, blot for at se om hun kunne være så heldig at der lå et barn, et gade barn et eller andet sted hun kunne få fat i, hun snusede let ind. De forstærkede sanser en vampyr havde nød hun fuldt af. Hun var stadig tæt på kroen, og da der var mange kunne hun nemt dufte det varme rindene blod under den tynde hud. Hun bed sig svagt i læben og lukkede øjnene ganske kort. Vidste at hun ikke måtte drikke alt for meget, få hendes puls til at stige så meget at hun blev syg. Det var af samme grund hun ikke drak af døde, heller ikke dem der lige var. Dødt blod gjorde hende syg, hvilket hun hadede. I sær når hun drak af børn, hvor hun blot ville tømme dem til sidste dråbe hvilket hun sjældent nåede inden deres sjæl forlod de små bitte kroppe.

[Damien]

Han fik øje på pigen igen og gik over imod hende. Hans syn fangede hurtigt at hun var død, hendes bryst hævede og sænkede sig ikke og der var ikke noget blod i hendes krop. "Godaften" sagde han med en kold stemme, han havde viste aldrig føelser og ville nok ikke gøre det i fremtiden. "Hvad laver de ude på denne tid? Burde de ikke være hjemme?" spurte han roligt med en iskold stemme hvor ingen føelse kunne bane vej igennem.

[Estellé]

Hun så sig let over skulderen, lagde det søde, charmerende smil an, skønt hun lagde mærke til hans manglene vejrtrækning. At han manglede blodet i kroppen. At han var vampyr. "Godaften" sagde hun blot roligt, stadig med den varme stemme der smøgede sig om folk som blød silke, inden hun rystede på hovedet "Jeg trives i natten, og den trives om mig. Hvorfor ved du nok" sagde hun roligt, stadig med den varme stemme der blot indbød folk til at træde nærmere. Hun smilte, blottede kort tænderne en smule, vidste at han var vampyr. Hun gik roligt et skridt nærmere ham. Hvad angik at vise føelser havde hun aldrig haft nogen - Smerte. Kærlighed. Varme. Kulde. Sorg. Vrede.. Vrede var vel den eneste føelse man nogensinde fik fra hende der var helt igennem ægte, kærlighed havde hun glemt hvordan føltes, og smerte varede kun ganske kort. Varme fra et andet menneske var også kun midlertidigt, og kulden følte hun ikke imod den glatte, døde, kolde, mælkehvide hud hun havde.

[Damien]

Han ignorede hendes varme, bløde stemme, da den var meget irriterende, men det var sikkert meningen, hun brugte den sikkert på sine ofre. "Jeg kan gætte mig til det, men du ser lidt ung ud" sagde han roligt, selvom han vidste at vampyres udseende kunne snyde en del, de kunne sagtens være 300 år og så stadig ligne en på 20 da vampyre kunne leve evigt, og det var nok ikke så lækkert at blive charmeret af en gammel rynket klam kvinde, så ville vampyre sikkert aldrig få blod undtagen hvis de var brutale. Han nikkede svagt ved synet af hendes tænder og blottede også let sine. "Hvor mange ofre har du haft i aften?" spurte han roligt med den føelsesforladte stemme.

[Estellé]

"Endnu kun ét" sagde hun med et svagt skuldertræk, hun behøvede ikke mere for i aften selvom hun havde lyst og sagtens kunne havde hun fået nok næring for natten. "Er jeg heldig finder jeg måske et gadebarn" mumlede hun og så let ned af gaden, nød sit gode nattesyn og smilte blot roligt. Hendes stemme forblev blød som silke, uden at det egenligt var meningen. Det lå blot til hende, så vant. Så naturligt, da hun altid kunne lokke sine ofre i en slags ekstase. Hun fugtede kort læberne og målte ham med øjnene, så op til ham. Kun fysisk dog - Var trodsalt ikke ret meget mere end 150. cm høj.

[Damien]

"Du skulle hellere til at tage en af de rige børn, de har meget mere blod i sig fordi at de for så god mad, et gade barn og en voksen plejer da ikke at kunne mætte en vampyr, med mindre du altså har drukket noget blod igår nat" sagde han roligt og gad ikke at kigge på hende, han havde jo kigget på hende før så han behøvede vel ikke nu. "Har du et navn?" spurte han roligt og kiggede kort ned på hende da hun ikke var spicel høj.

[Estellé]

"Det ved jeg.. Men gadebørn ligger man ikke mærke til forsvinder, rige børn forårsager for meget påstyr til at jeg gider" hun trak på skulderne, så let op imod himlen. Mere for at prøve at beregne hvad klokken mon var "Og jeg drikker hver nat." sagde hun kort og nikkede til det allersidste "Estellé. Deres`" spurgte hun, og betragtede ham kort, rynkede på næsen. Hadede at være i den lille krop, men.. Selvom hun var lidt over 200 år, var hun stadig kun en kvinde rent psykisk og var ikke spor gammel mentalt. Hun var som en kvinde i starten af tyverne, snedig. Klog. Vis. Og så man godt efter kunne man også ane en hvis kvindelighed i hendes træk og elegante bevægelser.

[Damien]

"Du skal bare lade vinduet stå åbent og lade et reb hænge derfra, så ser det ud som om barnet er flygtet, og så er der ingen der vil tro at det er en vampyr der har taget det" sagde han og kiggede på hende med de to blå øjne. "Jeg gør det samme" sagde han og trak på skuldrene. "Damien" hun behøvede ikke at vide hans efternavn for han var faktisk en adelsmand der hjalp darks hær økonomisk, så han sagde sådan set næsten aldrig sit efternavn itl nogen.

[Estellé]

Hun nikkede svagt "Tak for rådet." sagde hun lettere ligegyldigt. De børn hun fortrak ku næppe klatre.. De bedste endnu ikke kravle. Nikkede let til hans navn "Hvor længe har du været vampyr?" spurgte hun roligt, betragtede ham for at bestemme hans alder men opgav hurtigt - En vampyrs alder snød næsten altid. De fleste beholdte deres udseende fra da de blev bidt, udover at blive blegere. Som hende selv, der stadig blot lignede en ung 15 årig tøs.

[Damien]

"Det var intet råd, bare en ide til at få mere blod på" sagde han roligt og kiggede op på himlen. "Et stykke tid" sagde han undvigende og kiggede på hende. "Hvad med dig? Du ligner en på 15 eller der omkring" sagde han og kiggede nærmere på hende, vampyres alder løj meget, og det kunne være ekstrem irriterende, Estellé kunne enda være ældre end ham.