Mørkt

[Curi]

Curi sad nede ved en lille bæk et lille stykke inde i skoven. Hun havde tænkt sig at rense sine sår i aften siden der ikke var mange ude på denne tid af aften. Hun tog sine støvler af og man kunne tydligt se at hun havde rigtig mange sår. Hun puttede stille sinde fødder og ben ned i den rene og kolde bæk så sårene kunne blive renset. Ved siden af hende lå hendes bue og pile, hendes støvler samt nogen bandager hun skulle bruge til hendes ben og fødder

[hiroshi]

Hiroshi var på vej hjem fra dagens jagt, hun var ikke langt fra bækken, for hun kunne høre den hvislende lyd af løbene vand.

[Curi]

Hun tog et lommetørklæde frem og begyndte stille og lydløst at rense sine sår, selvom der var meget blod fordi der var langt hen til bækken far hendes hus, men det var en af de reneste bække i skoven så hun måtte klare sig med den lange gå tur der til.

[hiroshi]

Hiroshi kunne lugte blod i nærheden, hendes ulv begyndte at hyle. Før Hiroshi kunne sige noget til den var den spruget afsted, "ikke igen" mumlede hun. og begyndte at løbe efter.

[Curi]

Curi hørte en hylen og pakkede hurtig som et lyn sine ting sammen og smuttede ind imellem nogen buske hvor man ikke kunne se hende. Hun tænkte lidt på hvem det dog kunne være på denne tid, måske bare en ensom ulv der var sulten eller måske en jærger. Imens hun tænkte lagde hun ikke mærke til at hendes sår igen var blevet helt beskidte af jorden hun lå på og at sårene var sprunget op igen

[hiroshi]

Hiroshi som havde indhentet sin ulv sprang sammen med ulven ud af nogen buske, de stod ved bækken. Hiroshi stoppede op, mens ulven fortsatte over på den anden side af bækken. Den stoppede ved noget blod der lå på jorden, den snusede. Hiroshi så sig omkrig med rykkede sig ikke.

[Curi]

Hun kiggede på ulven og bag efter på kvinden der ejede den, hun lignede en elver der var meget beskidt, men stadig ikke helt måske var sort bare hende hud farve? Hun havde hørt om sort elvere der ikke gad at lytte til nogen og bare gjorde som de ville, hende her kunne godt være en af dem, men så burde hun da ikke have noget dyr. Hun tænkte det godt ignnem imens hun kiggede på kvinden og ulven

[hiroshi]

Hiroshi kiggede på sin ulv igen, "kom her" vrissede hun. "Det er sikkert bare en såret kanin eller noget?" hun vendte sig om og begyndt at gå. Men ulven blev og begyndte at slikke blodet op fra jorden, da den var færdig med det sted forsatte den og fulgte sporet af blod, den stoppede tæt på nogen buske og begyndte at hyle som en gal.

[Curi]

Hun kravlede hurtigt og lydløst tilbage bag nogen andre buske med sine ting og håbede på at ulven ikke ville følge efter hende, hun ville virkelig ikke møde sortelveren med ulven, hun var sikkert sur over at hendes ulv ikke gad at adlyde hende

[hiroshi]

Hun smilede, "fint som du vil" sagde hun. "du kender vejen hjem" hun fortsatte ind mellem buskende og forsvandt, men hun gik ikke langt hun fandt en sten inde mellem træerne hvor hun satte sig til at vente. Ulven kiggede efter sin ejer, men det blev hurtigt kedeligt den fortsatte ind mellem buskende, efter blodet.

[Curi]

Hun kravlede så hutigt hun kunne ind imellem nogen andre buske over nogen store sten og over på den anden side af bækken uden at man kunne høre hende. Hun satte sig gemt inde bag nogen buske på den side af bækken hvor sortelveren sad

[hiroshi]

Ulven løb forvirrede rundt, lugten af blod var for mange steder. Den satte sig og begyndte at hyle som om den grad, Hiroshi kiggede sig over skulderen og rejste sig op. Hun fløjtede, ulven kom op på siden af hende. Hun klappede den på hovedet og smilte, ulven begyndte at løbe rundt og snuse til alle buskene. Hiroshi rystede på hovedet og begyndte at gå.

[Curi]

Hun kravlede lydløst op i et træ, men før hun gjorde det gemte hun sine ting i en stor busk hvor ingen ville finde dem. Da hun var kommet op i træet kiggede hun på ulven og kvinden og iagtog dem nøje

[hiroshi]

Ulven løb hovedløs rundt og hylede hele tiden, Hiroshi tog sig til hovedet og sukkede. "Så er det nok Gaia! Hold din mund lukket og kom med mig." Råbte hun

[Curi]

Hun betragtede dem i lang tid inden hun tog en nød og kastede den på ulven