kampen

[hiroshi]

Ulven som havde ramt jorden hårdt nåde ikke at undvige begge knive, den kniv der ramte borede sig ind i dens bagben, "Nej!" råbte Hiroshi, og hoppede frem og sendte ham en knyt næve med den sårede arm og sendte sværet hun holdt i den anden hånd mod han hovede.

[tazu]

han nåede unvigede hendes hånd og fik en lang flænge i armen blodet flød fra den han kastede endnu en kniv mod hende og løb hen for at samle de andre op igen

[hiroshi]

hun fik kniven i sin dårlige arm, ulven var kommet på benene og sprang på Tazu da den havde chancen, samtidig trak hiroshi kniven ud af hendes arm og kastede den efter Tazu.

[tazu]

han undgik kniven med besvær denne gang flåede han ulven af sig blodet lød ned af hans ansigt han kastede nu 3 knive mod ulven og hentede sine andre knive

[hiroshi]

Ulven pev da to af knivene ramte den i højre side, Hiroshi løb over til den og løftede dens hoved lidt. Hun fjernede knivene fra ulvens flanke og kastede dem om Tazu.

[tazu]

han greb den ene centimeter fra sit hoved den anden borede sig ind i hans ben han skreg ikke men kastede den kniv han greb igen

[hiroshi]

Hun parrede den med sit våben, hun ville ikke rykke sig. Hvis hun skulle dø, skulle hun dø med tanken om at hun beskyttede den altid havde beskyttet hende, hun kiggede på ham med et dræbene blik, men da ulven hylede af smerte så hun tilbage på den. Og nussede den blidt. Hun holdt skarpt øje med Tazu, hun kiggede ud af sin øjnkrog.

[tazu]

hans blod strømmede ned fra hans arm, hoved, ben og mave han gik rundt om hende og samlede sine knive igen

[hiroshi]

Ulvens åndedrat blev svagere, Hiroshi holdt om den, tårene var kommet frem i hendes øjne. Hun begyndte at synge, ligeså stille. Ulven så på hende og slikkede hendes hånd, hendes våben lå ved siden af hende så hun var klar til at tage det hvis de blev angrebet.

[tazu]

han kastede lydløst en kniv der skulle sidde mellem hendes rygrad

[hiroshi]

Hun bøjede sig ned over ulven og krammede den, hun mærkede noget suse forbi hendes hoved. Hun sang stadig, Ulven lå og med et roligt åndedrat, hun rettede sig op igen. Og kiggede på Tazu, "du har fået dig hævn, min ulv er ved at dø, lad ham dø i fred." sagde hun og sendte ham et skarpt blik om at ham skulle gå.

[tazu]

han sagde ikke noget men vendte rundt på hælen og begyndte at løbe rundt mellem alle de andre

[hiroshi]

Hun kiggede efter ham, da hun ikke kunne se ham mere rejste hun sig og hjalp ulven, hun begyndte at gå ligeså stille sammen med ulven, de måtte væk hvis de skulle overleve. Hun havde tåre i øjnene, men smilte til sin ulv der humpede svagt efter hende.

[tazu]

han fulgte efter hende for at se hvor hun boede hun skulle få lidt kongelig besøg

[hiroshi]

Da de var kommet væk fra kamppladsen fortsatte de mod skoven, de blodte begge slemt og ulven havde svært ved at gå på sine ben. "kom så Gaia, der er ikke så langt igen" stønnede hun