just sitting

[Misa]

Misa sad på stranden mens Fredarg var ude for at få sig noget at spise men det var lige i området så han kunne nemt komme hvis hun fik problemer. hun havde sit sædvanlige tøj på som bestod af den sorte kjole med grå sider. hun så ud over vandet hvor solen faktisk var ved at gå ned lige omkring skumringen mens himlen var så godt som skyfri

[spurv]

Ea kom gående langs stranden i en let hvid kjole. vingerne var foldet sammen på rykken og hun bar en fin lyseblå kappe over da det begyndte at blive køligt ude på hendes skulder sad en lille spurv og sang fornøjet. hun havde et lille smil på læberne. hun tængte på at synge men som altid når hun fik den tanke besluttede hun sig for at lade være. hun sukkede let og gik roligt vder. hun var meget lys mod den røde sol nedgang og hendes lyse hår blafrede let bag hende ned af hendes ryk

[Misa]

Misa så op da hun hørte lyde i sandet og så til sin egen misfornøjelse at der kom en kvinde gående klædt i hvidt. hun hadede godt nok ikke farven men mere det den som regel stod for. hun kunne vitterligt ikke fordrage de gode folk som troede at verden åbenbart var et godt sted hvor alle kunne være lykkelige og glade sammen uden nogen problemer. hun hadede den tanke fordi den var så slangt ude at den sikkert aldrig ville blive rigtig

[spurv]

Ea så en kvinde i sort længer fremme, hun smilte og nærmede sig roligt kvinden "godaften" sagde hun med den klare stemme da hun kom nogle meter fra hende. hun smilte og så roligt på kvinden, hun virkede til at være ude af sted. som om hun ikke helt hørte til her

[Misa]

Misa måtte nøjes med at vinke til den fremmede da hun var stum hvilket folk faktisk irriterende tit misforstod som var hun ude på at irritere dem eller provokere dem. hun hadede det faktum og det ville være et pluds med en person som faktisk spurgte hvorfor hun ikke sagde noget selvom hun havde et stort minus ved at gå i hvidt

[spurv]

hun smilte og så fra kvinden ud mod sol ned gangen
"nej hvor er den flot"
sagde hun varmt uden enligt at forvente noget svar. hun nød den blod røde farve der gin ned i det helt mørke blå i havet.den fik hendes ting at tænke på varme og i dag var de ekstra flot

[Misa]

Misa så på kvinden og nikkede blot til svar egentlig glad for at der ikke blev sagt noget til at hun ikke sagde noget. hun så ud mod solen mens hun tænkte over hvor Fredrag mon var henne af lige nu selvom hun ikke var vildt bekymret for ham vidste man jo aldrig om han var uheldig nogen gange

[spurv]

ea havde godt lagt mærke til at hun ikke sagde noget men hun havde vel sine grunde. pludselig hoppede en lille spurv op fra Eas skulder og satte sig i hendes hår og så på kvinden med håret let på skrå. det var en lille men utolig smuk fugl og den pippede spørgende mod kvinden..

[Misa]

Misa så på fuglen der pippede og vidste ikke om hun skulle synes den var pæn eller irriterende da fugle ikke var noget hun var alt for glad for. hun kom dog ikke uden om at den sikkert var velpasset og plejet. hun vinkede blidt til fuglen ligesom hun havde vinket til kvinden da hun jo ikke kunne sige noget som helst. hun vidste sådan set heller ikke hvad hun skulle have sagt lige nu

[spurv]

den pipede glad og slog lidt med den ene vinge for at spejle kvindens bevægelse. Ea smilede og lagde mærke til spurven. hun vente sig om og smilte
"han kan vidst godt li dem"
sagde hun venligt og så på kvinden, hun trode ikke hun ville svare da hun havde på fornemmelsen at hun ikke sagde noget af en årsag..

(spurven er brun. glemte at skrive det)

[Misa]

Misa nikkede bare til svar og begyndte at synes om den brune fugl egentlig men den kom ikke til at måle sig med Fredrag som for hende var det flotteste væsen med den sorte farve som den mørkeste nat. hun elskede virkelig bare sådan en farve men så igen måtte hun leve med at folk godt kunne lide andre faver end sort

[spurv]

hun smilte og så ud over havet mens hun tængte . havet gav hende altid en rolig følelse inden i men det var som om det kaldte på hende. "jeg håber ikke at de finder mig uhøflig, men jeg syntes at have indtryk af at de ændte ikke kan tale ëller at du ikke har lyst" hendes stemme var blid og spøgende og på ingen måde pågående selv om det enligt var et meget personligt spørgsmål, hun så roligt på kvinden

[Misa]

Misa så på kvinden og istedet for at blive irriteret så satte hun en finger i sandet og skrev noget, beskeden i sandet lød "jeg er stum" hun så på kvinden igen og ventede på en reaktion fra hende

[spurv]

hun smilte roligt og nikkede tængsomt."det gør mig ondt" sagde hun venligt og så på pigen "mit navn er Ea" sagde hun roligt. navnet var mærkeligt for en pige som hende men heldig vis var der ikke mange der vidste at det var det latinske ord for satan..

[Misa]

Misa skrev endnu engang i sandet "Hirano" hun opgav ikke sit rigtige fornavn og havde nøjes med hendes mellemnavn. hun var ikke sikker på hvor kendt hun var omkring da hun jo trods alt var drage ridder