hvad mon dagen bringer ?

[spurv]

Ea fløj over skoven luften var varm og en let brise strøg mod hende hvide vinger. hendes lange lyse hår hang ned af hendes ryk og kjolen var enkel og hvid. hun smilede varmt det var en herlig dag og hun havde ikke noget hun skulle nå. en lille spurv fløj rundt om hende og nappede i hendes hår hun smilte og skubbede en gang i mellem let til spurven. pludselig som på aftale satte de begge i fart og de fløj over himlen med en utolig fart. det lignede de fløj omkap. Ea grinede glad og halede ind på spurven før hu overhalede den.

[Tia]

Tia fløj på sin store røde drage oppe i luften. Vinden fik hendes hår til at flagre stille efter hende. Hun landede nede i en lysning og hendes store røde drage begyndte at skrumpe. Da den var skrumpet ind og var blevet rigtig lille kravlede den op på hendes venstre skulder og hvilede sig. Tia havde en rød kjole på hvor der var guldbroderet inde i. Hun havde bare tær og i hendes hår sad der en masse metal blade der så ud som om de var rustne, men det var sådan set bare gift der sad på dem så det lignede at de var harmløse, mens de i virkeligheden kunne skære et menneskes hals over, hun havde også 'rustne' metal blade som halskæde og øreringe. Jorden var fugtig da hun trådte ned på den, hendes øjne spejdede nysgerrigt ind imellem træerne selvom hendes ansigt så ud som om at det var lavet af sten.

[spurv]

efter noget tid stoppede kappestriden og Ea lod sig glide roligt mod jorden inde i skoven. hun lanede i en lysning med den lille fulg som rodede hendes hår til forde hun havde vundet. hendes fine latter klingede gennem skoven. hun agede spurven. det var virkeligt en dejlig dag. hun så rundt i lysningen og foldede vingerne sammen på rykken. den va helt lysegrøn i det varme lys og en lille å kunne høres mellem trærende

[Tia]

Tia var ved at være godt træt af denne fredfyldte skov, den var simpelt hen for kedelig for hende. Hvis ikke hun var Drage Ridder havde hun for længst brandt den af. Hun begyndte at gå ind i skoven, hun ville finde et eller andet at lave ellers havde hun tænkt sig at skrige. Der havde simpelt hen været så kedeligt her på det sidste selvom hun havde drabt en næsvis dreng her for lidt siden var det ikke nok til at få hendes humør op.

[spurv]

Ea smilede og begyndte roligt at gå efter lyden af den lille flod i skoven. spurven havde sat sig på hendes skulder og fløjtede fornøjet. håret var efter hånden faldet på plads. hun fandt hurtigt den lille å den var ikke støre ind at man kunne gå over den. der var et lille fald i den lidt længer oppe som et halvmeter højt vandfald

[Tia]

Tia satte sig til at gå hen imod lyden af den lille å. Da hun kom derhen så hun en pige stå der. "Goddag" sagde hun køligt og rettede sit blik imod hende. Hun kunne godt se at hun var en engel da hun jo stod og kiggede på hendes ryg, det intrasserede hende ikke rigtig at hun var en engel, men det var dog ikke særlig tit at man så en på disse kanter.

[spurv]

hun vendte sig om da hun hørte lyden af en piges stemme
"goddag"
sagde hun venligt og så på pigen. hun smilte varmt da hun fik øje på den llille drage på hendes skulder. spurven ppå hendes skulder trykkede imellem tiden sig ind til hendes kind

[Tia]

Hendes drage krøb lidt frem og viste tænder, hvis Tia ikke havde holdt den lidt tilbage havde den spist fuglen. Da hun havde fået dragen beroliget igen fjernede hun en hårtot der hang fra hendes pande og ned til næstetippen. Da hun fjernede hårtotten afslørede den en brun slange. "Og hvad laver de så her?" spurte hun roligt og kiggede på hende.

[spurv]

hun trak let på skuldrende "det lignede et godt sted at holde en lille pause" sagde hun roligt og kiggede på kvinden. * smuk drage* tængte hun, men kunne godt mærke at den lille spurv var bange, den havde nu næsten gemt sig i sit hår * den plejer da ikke at være bange af sig* tængte hun undren en på den anden side så var det jo ikke vær dag den så en drage, og hun kunne også godt fornemme at drage ikke ville have noet imod at nappe spurven