|
|
Post by strake on Nov 30, 2008 19:14:21 GMT 1
"kender du andre....." han trak lidt på det "monstre som mig" spurgte han så til sidst han brød sig ikke om det men hele hans liv havde han jo bæret et monster fra en mental dæmon hvilket ikke var sjovt til et.....ja hvad var han egentlig det vidste han ikke engang det var da dårligt
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 30, 2008 19:27:40 GMT 1
hun rysede på hovedet "nej men andre sjæle ja. du er godt nok et unikum. men monster nej"sagde hun roligt og betragtede ham. hun havde tit hentet sjæle til himlen. . hun så kort ud over søen og smiede. hun kunne mærke vandet trække i sig. hun så længselsfuld ud over det
|
|
|
|
Post by strake on Nov 30, 2008 19:32:19 GMT 1
"jeg er et monster og det kan du ikke sige nej til jeg er et sted mellem levende og død jeg var dæmon før det bare sig det jeg har altid været et monster" sagde han og vis ikke det havde været for at han var død så ville han nok græde lige nu men han kunne ikke lige nu aldrig mere ville han kunne græde
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 30, 2008 19:40:50 GMT 1
hun rejste sig og gik roligt over til ham. hun så ind i hans grå øjne og lagde forsigtigt hånden på hans kind som om hun tårede en ikkr rkdidterende tåre bort. hvis hun kunne tage en sjæl ved hånden kunne hun også røre ham. hun smilte bblidt "jeg kan ikke se noget monster" sagde hun blid
|
|
|
|
Post by strake on Nov 30, 2008 19:46:02 GMT 1
han trådte lidt bagud "nej du har jo ikke kendt mig endnu vel derfor jeg er et monster nu som jeg avr dengang det bedste ved det hele er at jeg har mistet mine kræfter nu og mine mareridt" mumlede han roligt og kiggede væk fra hende hun var en lille smule for nærgående lige nu
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 30, 2008 20:33:41 GMT 1
hun smilte roligt og lod hånden falde , normalt beroligede det sjælende når de fandt ud af at de ikke bare gik lige igennem dem men han virkede jo også helt anderledes hun var dog ikke sikker på han havde opfattet at hun havde rørt ham, det havde vidst mere været en reaktion på hun kom for tæt på
|
|
|
|
Post by strake on Nov 30, 2008 20:45:46 GMT 1
han kiggede igen på hende og besluttede sig for at hun nok ikke var bange for ham og han var sådan set heller ikke bange for hende hun var den første der egentlig ikke var bange eller vred når de mødte ham men alligevel var der noget over hende han gik igen hen til hende og kiggede på hende
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 30, 2008 20:49:12 GMT 1
hun stod stille hun ville ikke fornerme ham mere, det havde ikke været hendes mening at være påtrængende og hun smilte bare roligt og mødte hans blik med sine øjne der var lige så blå som vandet bag dem, hun kunne stadigt mærke dets kalden, men hun lod den glide.
|
|
|
|
Post by strake on Nov 30, 2008 20:55:47 GMT 1
han stod og mødte hendes blik i nogle sekunder før han tog sin hånd og lagde den på hendes skulder underligt nok gik den ikke igennem men han kunne røre ved hende godt nok kunne han ikke føle hende eller mærke hende men han vidste han rørte ved hende og det glædede ham
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 30, 2008 21:00:10 GMT 1
hun smilte varmt og lod sig selv gå over i det stadige hun var i når hun var i himlen. lod sin sjæl røre helt ud til det yderste af hendes skin så det nesten syntes man kunne se den. hun smilte da hun kunne føle hans berøring på hendes skulder hun ku havde vidst var der ør, nu unne hun også mærke den. det lod også ham mærke hende. varme og renhedenn i hendes sjæl som hos alle engle
|
|
|
|
Post by strake on Nov 30, 2008 21:02:54 GMT 1
han fjernede hurtigt hånden ikke af nogen speciel årsager han blev bare lidt bange for hende men han vidste ikke hvorfor det skete ligesom bare han gik et par skridt bagud "øhm...jeg tror jeg skal hjem nu" sagde han undskyldene det var en stor fed løgn men han brød sig ikke om at være i nærheden af hende
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 30, 2008 21:06:44 GMT 1
hun så undrende efter ham "hvorfo er du bange for mig" spurgte hun blidt. hun lyste stadig af den energi der vidste hendes sjæl lige som i alle fortællingerne om engle. hun stod stille uden at rør sig med et lille roligt smil. "er jeg så forfærdelig at være sammen med"
|
|
|
|
Post by strake on Nov 30, 2008 21:11:06 GMT 1
"du burde ikke tale med misfostre eller døde folk vil jo tro du er sindsyg sagde han roligt men bakkede stadigvæk hvad skulle han gøre det ville virke for uhøfligt bare at løbe men han havde ikke lyst til at blive han havde det ikke så godt lige nu da han var tæt på hende dem som hentede døde personer
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 30, 2008 21:17:24 GMT 1
hun ventede tilbage til sit normale jordige jeg og så trist på ham "folk kan tro hvad de vil" hun satte sg ned igen og vente sig om og så lægselses fuldt ud over søen, hun kunne mærke hun skræmte ham g det gjorde hende trist. han var virkelig ikke normal, men han var ikke noget misforster hun havde svært ved at se nogen på den måde, ond det vidste hun ikke noget om men det var lige meget der var et eller andet der gjorde hun ikke kunne lade være med at hjælpe såddan havde hun altid haft det
|
|
|
|
Post by strake on Dec 9, 2008 18:39:04 GMT 1
han gik hen til et træ og lod forsigtigt en hånd føle af den men hans hånd gik ikke igennem åbenbart kunne ting der var forbundet til jorden han satte sig op ad træet lidt forsigtigt men da det viste sig der ikke skete noget så han lukkede øjnene og nød stilheden var døden så slem eller hvad?
|
|
