|
|
Post by spurv on Nov 27, 2008 15:54:58 GMT 1
Ea sad med fødderne i sov søen. hendes enkle hvide kjole sad let på hende og det ange lyse hård hang ned af hendes ryk, hvor hun havde follet vingerne sammen.. hun smilte og så ud over søen, hvor hun kunne se den lille spurv flyve glad.. hun lukkede kort øjende og kunne mærke vandet omkring sig. hun var i godt humør og havde ikke noget at skulle nå solen glimtede varmte over søen og genspejlede sig i hendes hr og det lille kors i hendes venstre øre
|
|
|
|
Post by strake on Nov 27, 2008 16:02:42 GMT 1
strake gik rundt mellem alle træerne hanj havde ikke vænnet sig til at være død eller hvad han nu var levende død han havde ikke kunne vandre over til de døde da Sasha havde taget bessidelse af hans sjæl han gik nu rundt som et villeløst genfærd der skulle have sin sjæl igen men han vidste bare ikke hvor den var han lyste næsten helt hvidt og hans tøj som ellers altid havde været sort var nu helt hvidt men hans hår var forblevet sort samt hans øjne lige ved hans hjerte var det store stiksår som han morder havde givet ham
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 27, 2008 16:09:33 GMT 1
Ea sukkede glad og lagde sig tilbage på rykken og så op i himlen. med et vel tilfred smil. * sikke dog en herlig dag* tngte hun og lyttede efter spurven og vandet i søen. hun vippede let med de bare tær der lå ud i vandet og nød følelsen af det kølige vand mellem hendes tær. roligt lgde hun hænderne ind under nakken og smilte varmt
|
|
|
|
Post by strake on Nov 27, 2008 16:12:30 GMT 1
han så en person være ved vandkanten han gik lidt mere usikkert hen mod hende hvad ville personen mon sige til en levende død eller det han nu var han skridt var lydløse og vægtløse så han ville ikke kunne knække nogle grnen dog kunne han helelr ikek klatre i træer eller røre ved nogen igen
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 27, 2008 16:19:30 GMT 1
Ea mærkede nogen komme og satte sig op hunvendte sig hvilket gjorde man ikke lige lagde mærke til vingerne. hun så en mand. han virkede godt nok meget hvid hun smilte hun var selv meget hvid men ikke så hvid." goddag" sagde hun varmte og lod de blå blå øjne hvile på ham
|
|
|
|
Post by strake on Nov 27, 2008 16:24:58 GMT 1
han vidste ikek hvad han skulle gøre det var ikke fordi han ville møde nogen nu han jo var sådan en mellemting mellem død og levende syntes han selv til sidst mandede han sig op "goddag" svarede han det lød roligt selvom han overhovedet ikek følte sig rolig tværtimod var han meget usikker
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 27, 2008 16:29:37 GMT 1
hun smilte varmt " du ser tært ud kom at sæt dig" sagde hun varmt og så på ham * han virker som om der er noget der plager ham * tængte hun med en bekymret lille rynke i pannen men den forsvandt hurtigt og hun smilte stadig. hvis hun ku ville hun hjælpe, hun kunne jo ikke så godt gøre andet
|
|
|
|
Post by strake on Nov 27, 2008 16:32:57 GMT 1
"det tror jeg ikke er nogen god ide" sagde han og bakkede et skridt han ville ikke afsløre at han var død og desuden kunne han sætte sig på andet end jorden sten kunne han ihvertfald ikke det havde han prøvet før dog overraskede det ham at hun ikke havde set hans sår da det var ret tydeligt
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 27, 2008 16:39:46 GMT 1
hun så undrende på ham "hvad skulle der ske ved det" spurgte hun blidt med et roligt smil hun for nemmede noget ved ham og lod roligt blikket vandre kort over ham. hun støtte på såret og sukkede let * så det er der for* det var tydeligt for hende at det sår havde vret dødeligt "hvor længe er det siden" spurgte hun roligt med en venlig stemme og mødte hans blik uden flig af angst eller forviring
|
|
|
|
Post by strake on Nov 27, 2008 16:42:58 GMT 1
"undskyld mig" spurgte han ved hendes ord men kom hurtigt i tanke om det og lod en hånd køre ned til hans sår underligt nok gjorde det ikke ondt mere "nårr det det er ikke så langt tid siden" sagde han roligt han ville ikke få hende for tæt ind på livet da han ikke vidst hvad hun kunne finde på men så igen kunne hun dræbe ham igen
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 27, 2008 16:51:12 GMT 1
hun smilte sødt og så på ham"detgør mig ondt" sagde hun med oprigtighed i stemmen. hun fornemmede hurtigt hans usikkerhed og så roligt på ham" bare roligt jeg gør dg ikke noget" sagde hun blidt. hun undrede sig let normalt ville det havde været en sjæl uden krop og så ville hun havde fulgt ham op tl paradis men det kunne hun ikke når han var i en krop
|
|
|
|
Post by strake on Nov 30, 2008 18:27:08 GMT 1
"du kan vel heller ikke gøre mig noget så men jeg er ikke bange for dig vis det er det du antyder" sagde han hurtigt han følte sig stadig meget usikker han brød sig ikke rigtigt om hende hun var for god men han brøæd sig heller ikke rigtigt om at være død men det kunne han ikke ændre på
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 30, 2008 18:33:53 GMT 1
hun smilte og trak på skuldrendene "nej bange er du ikke men måske lidt usikker"hendes stemme var blid og hun betragtede ham roligt "kom at sæt dig det burde være muligt , du falder jo heller ikke igennem jorden når du går" sagde hun med et lille smil
|
|
|
|
Post by strake on Nov 30, 2008 19:02:41 GMT 1
"jeg bliver bare stående her det er ligemeget" sagde han roligt men rykkede dog lidt hen mod hende "og jeg overvejer også om jeg ryger igennem lige om lidt men åbenbart har jorden et eller andet der gør jeg ikke falder igennem og det er vel nok også dejligt nok" sagde han roligt
|
|
|
|
Post by spurv on Nov 30, 2008 19:06:50 GMT 1
hun smilede og ikkede "ja det er det samme som gør vi ikke falder igennem skyerne i himlen" hendes stemme lød som om det var det naturligste i verden.. de kunne jo ikke ha at alle sjælende bare faldt tilbage.hun kunne enligt godt forstå hvorfor han var nervøs for at falde igennem det var de alle sammen
|
|
